ebuy.dk
 NÆSTE AUKTION: 25. juni 2023 KL. 19-21

Indlevering-vurdering-vejledning, ring på 86121295- Vores baggrund bliver din fordel!
 

ET SYGT POSTVÆSEN

Forleden dag modtog vi en pakke fra Østrig med mønter for 450.000,-. Pakken var naturligvis forsikret af afsender og ville blive erstattet af transportøren, hvis den bortkom undervejs.

Idag skulle vi sende en mønt til København, mønten er solgt for mere end 30.000,- Så naturligvis vil vi gerne have den forsikret for beløbet. DET KAN MAN BARE IKKE! PostNord forsikrer mod betaling, men ikke for mere end 30.000,-. Det er trist at konstatere at dette ellers så grådige firma, åbenbart må være befængt med elementer der tilegner sig forsendelser eller er det fordi der er så varmt visse steder undervejs at pakkerne fordamper?

Sidste nyt 12. maj 2023

En kunde skrev idag til mig at 3 pakker var forsvundet for ham - alle på Brøndby omdelingscenter - indenfor kort tid. Alle indeholdt guld, og han havde hørt at natsorteringsholdet, alle var udstyret med en pinpointer, der nemt finder guld 20 cm nede i jord - hvordan er det så ikke med pakker. Vor seneste pakke til samme kunde, indholdt guld og nu er den også bortkommet. Så monopolet Postnord må man nok advare imod..

 

Om ebuy.dk

Ebuy.dk er en auktionsside som ejes og drives af PR Mønter ApS, M.P.Bruunsgade 5  (Bruunsbro), 8000 Århus C. cvr.: 39690306 - se www.pr.dk.

Det er meningen at siden skal udvikle sig til en hjemmeside for alle mulige slags online auktioner med et fair og gennemsigtigt omkostningsniveau
for både sælger og køber. Vi hører gerne om forslag fra dig til at forbedre, udvikle og på anden vis gøre dette lille sted til en faktor i det store marked.
Der er ingen der kan slibe uden vand - heller ikke vi - men der er efter min mening for mange gebyrer i såvel banker som i de forskellige
internetauktionsfirmaer. Jeg behøver ikke nødvendigvis at spinde guld på dette her.

Århus oktober 2021

Preben Randløv
pr@pr.dk

Indlevering:

Indlevering til auktion på ebuy.dk kan indtil videre kun ske gennem forretningen på Bruunsbro i Århus, M.P. Bruunsgade 5, 8000 Århus C. eller forretningen  Rådhusstræde 4 i København.

I princippet modtager vi enhver form for genstande der egner sig til salg på dette medie, men vi vil forsøge at udvikle os med små skridt
og i første omgang er vi mest interesseret i antikviteter, smykker og mønter samt samlerobjekter.

Kontakt os på pr@ebuy.dk  eller på telefon 86121295 og tal med os.
Vi tager et gebyr på 10% af hammerslagsprisen af såvel køber som sælger - vi tror ikke det kan fås billigere........
 
Afhentning af varer kan kun ske i forretningen på Bruunsbro  (PR Mønter, M.P. Bruunsgade 5)