ebuy.dk
 NÆSTE AUKTION: 29. december 2024 KL. 19-21

Indlevering-vurdering-vejledning, ring på 86121295- Vores baggrund bliver din fordel!
 

11.11.24:

Bryder Nationalbanken loven?

Den ny 20 kr til minde om tronskiftet, er netop udsendt i en million eksemplarer. Normalt kunne mønthandlere og andre interesserede, få den til pålydende i sin bank. Nu er bankernes store drøm om at eliminere kontanter, ved at udfolde sig i fuldt flor, så den vej er ikke mulig mere. Det viser sig at Nationalbanken har givet en enkelt frimærkehandler, eneret på at få udleveret disse mønter til pålydende. Vi tillader os at mene at det må være et brud på enhver form for anstændighed og samtidig et brud på loven. Hvad mener du?

Se andre sjove nyheder HER

 

Nyheder fra ebuy.dk:

01.11.24:

1000 KR SEDLER STADIG GYLDIGE EFTER 2025

Den 1. juni 2025 bliver danske 1.000,- kr sedler ugyldige – men det gør de færøske tusser ikke. Færøerne har sagt nej til det smarte trick, der vil give staten en voldsom fortjeneste. I henhold til gældende bestemmelser er dit pengeinstitut forpligtet til at omveksle færøske sedler til danske – naturligvis mod et bidrag til gebyrgribben. 

24.04.24:

GRÅDIGHED

En af mine kunder var igår i Danske Bank med 14 gl pengesedler, i alt 280,- kr. Dem ønskede han ombyttet til nugældende sedler. Han blev informeret om at der skulle betales kr. 50,- for optælling af sedlerne. Det accepterede han og bad om at få pengene udbetalt. Det kunne ikke lade sig gøre, pengene skulle indsættes på en konto og det ville koste yderligere 50,- kr.  i gebyr. Han forlod lokalet, forhåbentlig for sidste gang.

 

Det er uhyrligt at staten tillader bankerne denne grådighed, selv gemmer Danmarks Nationalbank sig bag låste døre, tilliden til danske kroner svinder ind dag for dag. Mon det er et politisk ønske om at indføre euroen eller fjerne kontanter og indføre den totale overvågning af borgerne? Mon ikke det er et brud på en lov, at man ikke indløser sine egne sedler? Ja jeg spørger bare.    

 

 

 

26.01.24:

DET STORE POSTRØVERI

Post Nord, har med tilladelse af ubegavede politikere, gjort frimærker for mere end 100 millioner kroner ugyldige. Mærkerne kan nu, og kun til 2025, anvendes til udlandsforsendelser. Herefter er forudbetalte beløb, for postale ydelser værdiløse.  Giv PostNord igen på dette svineri: Send en forsendelse til en fiktiv udenlandsk adresse. Som afsender skriver du den som virkelig skal have forsendelsen. Så havner brevet med stor sandsynlighed hos ham – TAK FOR SIDST

 

 

 

 

 

 

 

 

04.11.23:

ADVARSEL

Danmarks Nationalbank smækker kassen i. Efter 1. december kan man ikke omveksle ”gamle” mønter og sedler til nye i Danmarks Nationalbank. Banken oplyser, at omveksling herefter, kun kan ske i eget pengeinstitut mod gebyr. Herefter er det op til almindelige banker at omveksle disse, mod et gebyr efter deres eget forgodtbefindende. En mindre bank/sparekasse har oplyst til en kunde at de vil fremover tage 10% i gebyr.  

Det er en skændsel, at Danmarks Nationalbank holder op med at modtage gyldige danske penge. På et tidspunkt da danske kroner er næsten umulige at omsætte i utrolig mange lande. Et uhyrligt nærmest tidligere DDR-agtigt indgreb mod borgerne. 

 

 

 

22.08.23:

AFLØSEREN FOR NEGATIVE RENTER ER LANDET

I dag opdagede jeg, at danske banker, har fundet indtægtskilden, til at afløse de negative renter. Nu koster det nemlig penge at sætte penge i banken. 125,- pr påbegyndt 30.000,- i vort tilfælde. Der strøg lige 500 kr for at stå ude på gaden og indbetale penge, uden sikkerhed for slippe helskindet fra at stå og flagre med sine kontanter. Det burde forbydes at bankerne kan presse kunderne til det – men det sker naturligvis, i deres brændende ønske, om at afskaffe kontanter og lade gebyrhelvede bryde løs. Så meget for kundernes sikkerhed – jeg troede at banker havde nogle rettigheder, og dermed også nogle pligter.

 

 

10.07.23:

50 ÅRS JUBILÆUM

IDAG 10. JULI 2023

Er en ganske særlig dag, det er nemlig idag 50 år siden, jeg åbnede min lille forretning PR Mønter i Nørre Alle 81.

Jeg vil gerne takke alle mine kunder, for den massive støtte, jeg har fået gennem årene. Der har været mange små omveje gennem tiden, Aarhus Musikforsyning, New World Computer, City Video, Locomotion, Palæ og Nellemann & Thomsen. Men mønterne har altid haft den største plads i mit hjerte. Er du i nærheden, er du velkommen til at kigge forbi på Bruunsbro, så giver jeg gerne lidt til halsen. 

 

 

 

01.05.23:

ET SYGT POSTVÆSEN

Forleden dag modtog vi en pakke fra Østrig med mønter for 450.000,-. Pakken var naturligvis forsikret af afsender og ville blive erstattet af transportøren, hvis den bortkom undervejs.

Idag skulle vi sende en mønt til København, mønten er solgt for mere end 30.000,- Så naturligvis vil vi gerne have den forsikret for beløbet. DET KAN MAN BARE IKKE! PostNord forsikrer mod betaling, men ikke for mere end 30.000,-. Det er trist at konstatere at dette ellers så grådige firma, åbenbart må være befængt med elementer der tilegner sig forsendelser eller er det fordi der er så varmt visse steder undervejs at pakkerne fordamper?

Sidste nyt 12. maj 2023

En kunde skrev idag til mig at 3 pakker var forsvundet for ham - alle på Brøndby omdelingscenter - indenfor kort tid. Alle indeholdt guld, og han havde hørt at natsorteringsholdet, alle var udstyret med en pinpointer, der nemt finder guld 20 cm nede i jord - hvordan er det så ikke med pakker. Vor seneste pakke til samme kunde, indholdt guld og nu er den også bortkommet. Så monopolet Postnord må man nok advare imod..

 

02.04.23:

UKENDTE MEDAILLER – ANGIVELIGT UDDELT AF DRONNINGEN????

Tidligere blev der præget såkaldte ministereksemplarer af danske jubilæumsmønter i meget små oplag. Mønterne blev så givet til ministre og andet godtfolk med gode forbindelser til Regenten. Disse mønter koster i dag ca. 3-5.000,-. Nu viser det sig at der åbenbart også er fremstillet sådanne i forbindelse med Dronningens 75 års og 80 års fødselsdag. Medaillerne er angiveligt præget i 100 eksemplarer og givet til gæsterne ved fødselsdagene.

VI ER HELT VILDE FOR AT KØBE DISSE SJÆLDENHEDER OG BETALER GERNE MANGE TUSINDE KRONER FOR ET EKSEMPLAR.

SE MØNTEN HER

 

 

 

 

 

 

 

05.07.22

Minkskandalen

Velkommen til Danmark, nu et bananmonarki!!!

Topembedsmænd, ministre og politikere

er hævet over loven, og frikender sig selv!!!

 

24.06.22:

Dyre flybilletter til ministeren

Hapser man fra naboen, er man tyv

hapser man fra skatteborgerne,

er man bare politiker...!!!

 

 

01.06.22:

Rygterne siger at bankerne snart sætter gebyrerne voldsomt op.  Grundet de stigende transportomkostninger.

Penge skal jo også flyttes!!!

 

 

 

 

 

20.04.22:

Kan det passe at de kan snyde for momsen?

Jeg bliver 70 år til sommer, så jeg har fået brev fra Borgerservice, om at mit kørekort skal fornys. Så skal man bestille tid hos dem, og møde op med et nyt pasfoto. Her gør Borgerservice så opmærksom på, at man hos dem, kan erhverve et sådan formedelst 110,- kr. Det offentlige er altså begyndt at konkurrere med små fotohandlere - det giver selvfølgelig flere i arbejde - men det bryder jeg mig ikke om. Hos en fotohandler i nærheden, måtte jeg af med 169,- for pasfotos. Han påstod at Borgerservice opererer uden at betale moms af deres salg. Det kan vel ikke passe, at de snyder for momsen, så nu savner jeg et bevis herfor, inden de bliver meldt til Skat. 
01.02.22:

Det syge Danmark

Vor adgang til Netbank blev låst, da Nem-Id appen skal nulstilles. Det krævede et nyt nøglekort, og det får man i banken, troede jeg. Næh - det er overgået til Borgerservice. Så fra banken vandrede jeg ned til Borgerservice, her var mange mennesker, lange køer og meget personale. Der var flere smågrupper af ansatte der stod i små grupper og sikkert diskuterede det store arbejdspres. Efter lang tid i informationskøen var beskeden, at jeg skulle bestille tid, for at få et nyt kort og næste ledige tid var den 7. februar. Adspurgt om man kunne få et kort tilsendt - var svaret NEJ, ja naturligvis kunne man næsten sige. Vi overlevede - men tænk hvis vi havde 100 kundeindbetalinger om dagen og ikke kunne se hvem der havde betalt. Forresten kunne vi så heller ikke komme på e-boks og andre offentlige sider. For mig er sagen et klart bevis på at det offentlige sjældent magter deres opgaver - og så kalder de det Borgerservice. Gennem Danske Bank blev jeg senere på dagen lovet et kort tilsendt snarest - naturligvis efter PostNords forgodtbefindende. Hold nu kæft, hvor det kører i Danmark.
Vi overlevede og blev iøvrigt reddet af Danske bank, der evnede at sende et nyt kort i løbet af 2 dage.
 
 
 
 
22. april 2020
 
Her henviser jeg til en udmærket svensk tv-udsendelse i 3 dele, som alle møntinteresserede bør se. Den slags er ilde set i vort land, hvor der for nylig er foregået et overgreb på en arveladers testamente (sagen med et salg af mønter fra L.E. Bruuns samling til uhyggelige underpriser). Se udsendelserne og gør dig dine egne tanker.
 

Del 2: https://www.svtplay.se/video/26431850/guldfeber-stolderna-pa-kungliga-myntkabinettet/guldfeber-stolderna-pa-kungliga-myntkabinettet-sasong-1-det-finns-ju-fler-misstankta?start=auto

Del 3: https://www.svtplay.se/video/26431842/guldfeber-stolderna-pa-kungliga-myntkabinettet/guldfeber-stolderna-pa-kungliga-myntkabinettet-sasong-1-han-hade-en-revolver?start=auto

 

 

 
 
 
14.oktober 2016

20. November 2016 - ekstra auktion

Søndag den 20. november 2016 kl. 19:00 sælger vi finere indbo på en ekstraordinær auktion. Du finder emnerne til denne auktion ved at skrive EKSTRA AUKTION i vores søgefelt på ebuy.dk forsiden.

Udlevering af købte auktionsemner om lørdagen

Udlevering af købte auktionsemner til afhentning om lørdage skal bestilles telefonisk senest fredagen før,  kl. 14:00

Åbningstiden på M.P. Bruuns Gade 5 er kl. 10-13

31.08.16

VI ER NU FLYTTET TIL M. P. BRUUNS GADE I AARHUS

Fra mandag den 3. oktober 2016 er auktionsdriften normal igen efter flytningen fra Åboulevarden 43 til M.P. Bruuns Gade 5 i Aarhus -  i arkaden uden for Bruuns Galleri ved Hovedbanegården. Alt udlevering af købte auktionsemner, indleveringer til auktion og eftersyn af auktionsemner foregår fremadrettet kun på den nye adresse.

Vi håber på jeres forståelse, hvis der under eller efter denne omfattende flytning skulle opstå mindre uregelmæssigheder.

2016
 
Til vore auktioner i 2016, som afholdes månedlig den søndag, som er tættest på den 1. i måneden, søger vi auktionsemner. Vi søger til vores omfattende køberkreds løbende mønter og møntsamlinger, genstande af guld eller sølv, danske og udenlandske designmøbler, moderne belysning, kunst og antikviteter samt samlerobjekter m.v.
 
Vores sælger salær er kun 10% og håndteringsgebyret er kun kr. 25,00 per solgt katalognummer. Dette kan andre ikke gøre os efter!
 
Vi sælger også dødsboer, skifteboer, restboer samt konkursboer via vores hjemmeside, uden at effekterne skal indlevere til os.
 
Ønsker du en vurdering, eller vil du høre os om et salgsforløb, bedes du ringe til
tlf. 3211 4711 Vore telefoner er åbne mandag til fredag kl. 09:00 - 17:00, lørdag kl. 10:00-14:00
 
Indlevering kan finde sted på vore adresser Åboulevarden 43 i Aarhus eller i M.P. Bruuns Gade 5 (uden for Bruuns Galleri) ved hovedbanegården i Aarhus.
 
Dagens guld og sølvpriser finder du på vores hjemmeside www.pr.dk
 
23.04.12:  Mandag d. 28. maj afholder Ebuy.dk en ekstraordinær guld-auktion, hvor vi bl.a. andet kan tilbyde en lang række interessante guld- og platinmønter. Vi søger i denne forbindelse bedre guldmønter og medailler - Seneste indlevering mandag d. 21. maj.  
 
21.03.12:  Vi gør opmærksom på at vores urside, PR-Ure, ikke kan opdates og derfor viser vi vores urkollektion frem på EBUY.dk under rubrikken "URE".
Se bl.a. vores store udvalg af nye og brugte Rolex-ure.
 
26.07.09: Vi prøver at gøre alle kunder tilfredse, desværre er det ikke altid muligt. Vi beder vore utilfredse kunder om at kontakte os for at få løst problemerne - INDEN man f.eks. anmelder os på f.eks. http://www.trustpilot.dk/review/www.ebuy.dk . Er man derimod tilfreds så vil vi med tak modtage positiv kritik.
 
25.11.08:
Rettelse af misforståelse: bydere som f.eks. eb1001 osv. er bydere der ikke selv har opgivet et brugernavn og istedet ladet systemet vælge et for dem.
 
01.06.08:
Af hensyn til indleveren vil effekter som der ikke er budt på senest dagen før auktionen, automatisk blive flyttet til næste auktionsdato. Dette sker i formodning om at der enten ingen interesse er pt. eller også kommer der bare en enkelt interessent i sidste øjeblik og det er ikke helt hensigtsmæssigt når vi sætter disse lave startpriser.
 
26.05.08:
Desværre har der på det seneste sneget sig bydere ind som IKKE har tænkt sig at aftage eller betale for det de byder på. Disse kunder bliver selvfølgelig udelukket i al fremtid hos ebuy. Derudover laver vi en advarselsside med henvisning til disse personer - således at andre kan blive advaret mod dem.
 
 
07.01.08:
Enkelte har klaget over at man ikke kan zoome mere ind på vore fotos for at se tingene tydeligere. Såfremt man har opdateret til Internet Explorer 7 er problemet løst. Man holder blot Control knappen nede og trykker på "+" eller "-" en eller flere gange - så bliver hele teksten og billedet større eller mindre.
 
19.11.07:
To ny kategorier er oprettet: 1. "Hvad er dette?" Ofte får vi et eller andet som vi ikke helt ved hvad er og i denne kategori lægger vi billeder af sådanne objekter i håb om at der er nogen blandt vore kunder der kan hjælpe os. 2. "Hjælp vi søger" Her informeres om ting der søges blandt vore kunder og lignende.
 
29.03.07:Der har fra flere sider været forespurgt om man ikke kunne købe mønter på auktionen her og nu. Det har jeg ment at det ville være meget forkert. Kunder der har indleveret mønter til auktion skal også være sikker på at varen bliver solgt til højeste bud til en pris man selv kan kontrollere. For dog at imødekomme ønsket har jeg valgt at lægge en del af PR Mønters lager ud på siden. Disse mønter har alle en slutdato der hedder 24. december 2007 - en dag som de færreste vil bruge på nettet. Såfremt der kommer bud på en mønt vil jeg rykke salgsdagen meget tættere på. Startprisen er sat til min indkøbspris (som jeg formodentlig vil betale også til dig hvis du har en mage til du vil sælge til mig).

17.03.07: Af et par samlere er jeg blevet gjort opmærksom på et dansk udviklet program for møntsamlere, som er rigtig godt. Klik dig ind på www.petrisoft.dk og se nærmere.


24.02.07:Et lille hjertesuk - når man betaler bedes man venligst opgive køber afregnings bilagsnummeret - IKKE kundenummeret. Nummeret står lige under datoen på det bilag succesfulde bydere får.
Posten fungerer ikke i disse dage - vi har mange pakker klar men valgt ikke at sende dem før situationen er bedret - pakkerne kommer alligevel ikke ud og der er ingen grund til at mønterne skal ligge og friste uærlige postansatte.


10.02.07:Enkelte har været utilfredse med tillægget på kr. 50,- pr. købt lot. Derfor har vi ændret gebyret til at være uden porto og samtidig nedsat det til kr. 25,- pr. lot. Herefter betaler alle dette og købere der får varen tilsendt betaler den reelle portoudgift derudover.
Auktionen den 18. februar er blevet krydret med enkelte gode mønter som ikke er fra den store samling - i den forbindelse minder jeg om at vi meget gerne vil sælge dine mønter eller dubletter. 3 del af samlingen kommer den 11. marts krydret med andre indleveringer.


01.02.07: Første auktion er afsluttet. Det har været en fornøjelse at se de mange bydere - og nogen af jer har fået mønterne til meget rimelige priser og andre har betalt for varen. Næste del af samlingen kommer den 18. februar og bliver lagt op løbende indtil den 10. Jeg minder om at være opmærksom på at samleren var meget påpasselig med sine mønter og derfor er de allerfleste mønter lakeret med zaponlak for at hindre ydre påvirkninger at beskadige mønterne - lakken er helt uskadelig for mønter og kan let fjernes med fortynder. Da stort set alle mønter i samlingen er lakeret har jeg valgt ikke at skrive dette om hver enkelt mønt - men blot nævnt det her. Indleveringer modtages til kommende auktioner. SE ALLE HAMMERSLAGSPRISER her