ebuy.dk
 NÆSTE AUKTION: 5. maj 2024 KL. 19-21

Indlevering-vurdering-vejledning, ring på 86121295- Vores baggrund bliver din fordel!
 

24.04.24:

GRÅDIGHED

En af mine kunder var igår i Danske Bank med 14 gl pengesedler, i alt 280,- kr. Dem ønskede han ombytte til nugældende sedler. Han blev informeret om at der skulle betales kr. 50,- for optælling af sedlerne. Det accepterede han og bad om at få pengene udbetalt. Det kunne ikke lade sig gøre, pengene skulle indsættes på en konto og det ville koste yderligere 50,- kr.  i gebyr. Han forlod lokalet, forhåbentlig for sidste gang.

Det er uhyrligt at staten tillader bankerne denne grådighed, selv gemmer Danmarks Nationalbank sig bag låste døre, tilliden til danske kroner svinder ind dag for dag. Mon det er et politisk ønske om at indføre euroen eller fjerne kontanter og indføre den totale overvågning af borgerne? Mon ikke det er et brud på en lov, at man ikke indløser sine egne sedler? Ja jeg spørger bare.    

 

  

 

Om ebuy.dk

Ebuy.dk er en auktionsside som ejes og drives af PR Mønter ApS, M.P.Bruunsgade 5  (Bruunsbro), 8000 Århus C. cvr.: 39690306 - se www.pr.dk.

Det er meningen at siden skal udvikle sig til en hjemmeside for alle mulige slags online auktioner med et fair og gennemsigtigt omkostningsniveau
for både sælger og køber. Vi hører gerne om forslag fra dig til at forbedre, udvikle og på anden vis gøre dette lille sted til en faktor i det store marked.
Der er ingen der kan slibe uden vand - heller ikke vi - men der er efter min mening for mange gebyrer i såvel banker som i de forskellige
internetauktionsfirmaer. Jeg behøver ikke nødvendigvis at spinde guld på dette her.

Århus oktober 2021

Preben Randløv
pr@pr.dk

Indlevering:

Indlevering til auktion på ebuy.dk kan indtil videre kun ske gennem forretningen på Bruunsbro i Århus, M.P. Bruunsgade 5, 8000 Århus C. eller forretningen  Rådhusstræde 4 i København.

I princippet modtager vi enhver form for genstande der egner sig til salg på dette medie, men vi vil forsøge at udvikle os med små skridt
og i første omgang er vi mest interesseret i antikviteter, smykker og mønter samt samlerobjekter.

Kontakt os på pr@ebuy.dk  eller på telefon 86121295 og tal med os.
Vi tager et gebyr på 10% af hammerslagsprisen af såvel køber som sælger - vi tror ikke det kan fås billigere........
 
Afhentning af varer kan kun ske i forretningen på Bruunsbro  (PR Mønter, M.P. Bruunsgade 5)